Griseriet » Hvor lækkerierne mødes

Gravad laks m. fennikel og grønt.

Gravad laks er altid godt. Specielt hvis det er hjemmelavet. Denne gang er laksen gravad med Gin som giver en god enebær smag som går virkeligt godt til laks.
Det er en hurtig og nem forret som ikke kræver den store forberedelse, men som er virkelig lækker.

Køb et friskt stykke laks hos din fiskemand – han har brug for din støtte! Her har jeg købt ind hos Windsor Fisk på Peter Bangsvej.


Skær 4 lange stykker laks og lig dem op i et fad.

Tag lidt salt og sukker.

Bland det godt sammen.

Drys det henover laksen.

Drys godt med dild.

Hæld et skævt Gin henover.

Og så er laksen klar til at “grave”. Dæk den til og stil den på køl i ca. 1time.

Imens laksen “graver” starter vi op på rævesaucen. Her skal vi bruge lige dele mørk sirup, sennep og vindruekerne olie.

Pisk det godt sammen og så er den klar.

Så skal vi bruge lidt brød stykker.

Som vi bruner på panden sammen med smør og fennikelfrø.

Så er de sprøde og lakrids lækre.

Skær nogle tynde skiver fennikel.


Bland fennikel med brøndkarse, baby salat, dild og purløg.

Nu er laksen gravet og klar til anretning.


Anretning – igang…

Anret salaten ovenpå laksen.

Kom rævesaucen på tallerkene sammen med lidt dild creme fraiche og så er vi klar.

Det var en super lækker ret. Gin’ gav laksen en kompleks smag og salat, rævesauce, creme fraiche gik op i en højere enhed…..


Søren Larsen Pedersen - På trods af, at jeg ikke er så vild med laks, ser denne anretning virkelig lækker ud!

Jan - Tak 😉

Your email is never published or shared. Required fields are marked *

*

*