Griseriet » Hvor lækkerierne mødes

GRISERIET GOES “CUPCAKE”

Jeg har en tilståelse – jeg har faktisk aldrig spist en cupcake!
Jeg har dog længe haft lyst til at smage “fænomenet”, og efter en aften hvor jeg bla. talte om cupcakes med Kalle fra HonestCooking og Brian fra Gastromand, besluttede jeg mig for, at nu skulle det være. Så jeg gik i gang med at researche, hvordan det egenligt stod til med cupcaken i al almindelighed og ikke mindst, hvordan det stod til i Danmark og jeg skal lige love for, at der er gang i den i Danmark.

Det var en helt ny verden, der åbnede sig for mig, og det mundede ud i en tur til en specialbutik, der havde specialiseret sig i cupcake accesories, et slarrafenland for kager og ikke mindst børn og deres sagesløse forældre 😉
Der er nogle tøser rundt omkring i det danske rige, der giver den totalt gas med cupcakes og ikke kun de små runde nogen, der bliver lavet designer tasker, “skæve” kager, biler, guitarer etc. og det i så overlegen håndværkerstil, at jeg bliver helt flov over at lave et cupcake indlæg da mine anretter-/præsentationsevner jo slet ikke kan matche disse damer.

Så det jeg mangler i håndværker afdelingen må jeg finde i opfindsomhedsafdelingen, så jeg har sat mig for at “skandinavisere” cupcaken, som vi kender den. Det er selvfølgelig uden at blive helt “Meyer’sk”, da jeg tager mig nogle friheder, men jeg synes nu aligevel, at det var en sjov udfordring, så her kommer Griseriets bud på cupcakes.

I dag skal vi se på cupcakes lavet på rug, figen, blomme, rabarber, rosenblade, rødbede og lakrids.

Det har været en travl dag, så lad os komme i gang.
Jeg har valgt, at min grunddej skal være en dej baseret på mandelmel, da mandlerne giver lidt ekstra bid.
Så vi starter med ca. 340gr mandler.


Disse skal smuttes og her er det jo godt at have nogle hjælpsomme og tålmodige børn. Desværre var mine børn ingen af delene så jeg endte med at smutte alle mandlerne, bortset fra de 3 mandler min datter smuttede…..og spiste med det samme.

Sådan……

Så skal mandlerne blendes, indtil de bliver til mandelmel.

Så er mandlerne blendet helt fint.


Så skal vi bruge 130gr smør.

Som skal smeltes.

1 vanillestang, som flækkes og skrabes fri for vanillefrø. (Husk at gemme vanillestængerne til vanillesukker)

Så skal vi bruge 8 æg.

Som slås ud i røreskålen.

Tilsæt vanille.

Tilsæt mandelmel.

Rør det godt sammen.

Når det hele er rørt godt sammen tilsætter vi 70 gr mel.

og 50 gr rørsukker.

Så hælder vi det smeltede smør op i røreskålen.

Og hælder melet op i røreskålen.

Så skal det røres godt sammen.

Da vi jo skal lave 4 forskellige cupcakes har jeg delt dejen i 4 næsten lige store portioner.
De første cupcakes er cacao kager til tøserne. Så vi tilsætter lidt cacao og 1 tsk bagepulver

Så er de klar til ovnen. Lig venligst mærke til de flotte bageforme, de tog kun 15 min at vælge hos specialkøbmanden 😉

Så skal vi lave en rabarber cupcake og det kræver at vi besøger vores berygtede rabarber “Barbara”. Det er en rabarber plante vi har forsøgt at fjerne 3 gange, men hver gang vi har fjernet “hende”, er hun dukket op et nyt sted i haven, så nu har vi besluttet at hun har tjent retten til at blive boende. Det eneste problem er at hun er en stor madame. Faktisk så stor at børnene næsten bliver bange for hende 😉
Så de spæde lyserøde foråsfriske rabarber I kender. Ja dem får vi ikke! – Vi får nogle forårsfriske tommetykke stammer, som næsten skal nedlægges med økse. 

Et kig ind under skørterne på Barbara.


Da det er en lille portion dej vi har skal vi kun bruge 3 rabarber.

Disse hakkes mellem-fint.

Så skal bruge en vanillestang.

De brugte vanillestænger kan med fordel gemmes i et glas som fyldes med sukker og voila! – det dejligste vanillesukker!

Den ene håndfuld rabarer skal lægges i en skål, som lige får en skefuld sukker. Så skal den stå lidt.

De resterende rabarber kommes op i en gryde sammen med endnu en vanillestang og et par skefulde sukker.

Og så lige lidt vand.

Det bringes i kog og skal nu koges ned til en tyk grød.

Så er den klar.

Til rosen-geleen skal vi bruge en håndfuld rosenblade. Jeg bruger tørrede blade, da jeg ikke lige havde nogen friske roser.

Bladene kommes op i en gryde sammen med lidt vand, som så skal koges i ca. 15 min.

Så er de kogt.

Så skal vi bruge lidt citronskal fra en usprøjtet citron.


Rosenbladene kan være lidt bitre, så derfor skal vi have et par skefulde sukker op i saften.

Og så har vi den skønneste rosensaft.

Denne saft bringes i kog og tilsættes et geleringsmiddel.

Og så er der gele.

Så kommer vi rabarberne fra skålen ned i dejen.

Og så er vi klar til rabarber cupcakes.

Så er turen kommet til rug cupcaken.
Og her starter vi med en håndfuld figner.

Som hakkes groft.

Og dernæst kommes op i en gryde sammen med lidt vand. Det skal nu stå og simre i min. 30 min. så fignerne bliver kogt ud.

Når fignerne er kogt færdige skal de igennem en si, så vi ender med ren figenmos.

Voila.

Tag en skefuld af figenmosen og bland sammen med lidt flødeskum, og så er toppingen klar.

Vi skal også bruge en blomme.

Denne skæres i så tynde skiver som du ønsker.

Tilbage til dejen. Vi skal bruge en lille håndfuld rugmel, en stor spsk. figenmos og en tsk. bagepulver.

Så er rug cupcakes’ene klar til ovnen.

Så skal vi igang med rødbede cupcakes’ene og her skal vi så bruge 1 rødbede. Denne skal så koges i ca. 20 min.

20 min senere.

Så skal den skrælles og rives fint.



Og så hældes rødbederne sammen med 1 tsk bagepulver op i dejen.

Og så er rødbederne klar til ovnen.

Til lakrids toppingen skal vi bruge noget stjerneanis, Dette kommes i et stykke gaze bind.

Og kommes så op i en gryde sammen med lidt fløde. Det skal ikke koge da fløden så ikke kan piskes stiv, så det skal kun lunes.

Og så skal fløden i køleskabet og køle af.

Så er tøsernes cacao cupcakes klar til at blive pyntet.

Og så er rug, rabarer og rødbede cupcakes’ene også klar til at blive pyntet.

Vi starter med rødbede cupcaken. Til denne skal vi pynte med fondant. Fondant er jo det søde køkkens svar på modellervoks og ganske let at arbejde med. Men for at det er rigtigt sjovt skal det farves.

Her er det rød farve. Normalt er jeg ikke til E-numre, men jeg kunne ikke finde noget jeg kunne bruge uden, så jeg endte med denne her!

Det var enormt koncenteret så handsker var påkrævet.


Og så har vi små søde rødbeder.

Toppingen består af en “smør/fløde” creme som skal piskes godt. Så vi tager vores lakrids fløde og tilsætter lidt flormelis.

Nogle små klatter smør (som skal have stue temperatur) og så skal der piskes.

Og så er vi klar til at pynte.

Og voila – min første cupcake.


Så er det rabarber cupcakens tur. Denne udgave er en tribute til min Farmor som altid lavede en fantastisk rosengele hver sommer.

Jeg laver et hul med en kniv.

Hulet skal så fyldes med den dejlige rabarber kompot fra tidligere.

Så skal den smøres med en sød flødeskum.

Så ligger vi en “skive” rosengele ovenpå.

Og til sidst lidt rabarberkompot med et vanille stykke.


Så skal vi lave en rug cupcake.

Den skal også udhules.

Så fylder vi hullet med figenkompoten.

Og så et godt lag af figenskum.

Tilsidst pynter vi med blommerne.


Og det var så Griseriets cupcake bidrag.

Rødbede cupcaken fik også lige lidt frysetørret hindbær.

Karina - Hvor der de smukke – Dine billeder er SÅ spiselige 🙂

Bitten - Ja man kan sørme ikke se, at det er dine første cupcakes nogensinde! De ser både velsmagende og smukke ud. Og sikke mange inspirerende billeder. Det er vist ikke sidste gang, jeg besøger din blog.

Piskeriset - Rigtig flotte cupcakes – og de små rødbeder er da for kære 🙂

Tillykke med debuten!

Jan - Tak 😉

Jan - Tak skal du have og du er altid velkommen 😉

Jan - Tak, det var en lærerig oplevelse 😉

Mor og Steen - De ser gode ud. Håber der er nogen til overs så vi kan teste.

Griseriet goes “Cupcake” | Madbevægelsen -- danske madblogs - […] Continue reading here: Griseriet goes “Cupcake” […]

Jan - Desværre, ungerne meldte deres ankomst 😉

Anne au Chocolat - Wauw Jan! Så for jeg lige pludselig lyst til at spise cupcakes. De ser så flotte og lækre ud, og jeg er vild med alle de smagsvarianter. Du har virkelig kælet for de søde detaljer. Men det er også din skyld, at jeg har lyst til kage allerede fra morgenstunden af lige NU 🙂
Kh Anne

Jan - Tak og jeg beklager meget at have pirret din søde tand 😉

Troels - Rigtig gode billeder. Kagerne ser også gode ud 🙂

Jan - Tak, jeg er også stolt over resultatet 😉

Sara - Hvor kan man få fondant henne? 🙂

Jan - Jeg har købt mit hos specialkøbmanden.
Det er en fantastisk købmandsbutik som har alt hvad hjertet begærer og en butik der genererer mange behov 😉

Your email is never published or shared. Required fields are marked *

*

*