Dessert,  Grøntsager

Rødbedeis og hvid chokolade/fennikelfrø mousse

Denne dessert fra AOC er i top 3 af bedste desserter jeg nogensinde har fået, nummer 2 og 3, var desserter på Kommandaten og Ensemble.

Det lyder som en umage kombination, men den fløjlsbløde tekstur af rødbede isen, og den fyldige søde chokomousse er simpelthen en fantastisk kombination.

Min udgave er selvfølgelig ikke en 100% udgave af AOC’s, da jeg udover at mangle køkkenstaben, dehydrator etc.  ikke lige ligger inde med flydende kvælstof til moussen. Og så besluttede jeg mig for at lave mit egen udgave af moussen ved at benytte fennikelfrø i stedet for lakrids. Bare for at være lidt original.

Lad os komme igang.

Vi skal koge nogle rødbeder ca. 4-5 stk. Jeg koger dem med skrald for at beholde den intense lilla farve. Man kan også bage dem. Hvis de bliver skrællet inden de blver kogt vil den blå farve i rødbede forsvinde og farven bliver med rød/brun.

Imens rødbederne koger, starter vi op på en fennikel udtræk. Så vi skal bruge en tsk fennikelfrø.

Som vi så knuser i en morter og kommer op i en gryde.

Sammen med en 1/2dl fløde.

Så skal det varmes op. Det skal ikke koge, bare varmes godt op, så smagen fra frøene trækker ud i fløden. Når fløden er rette temperatur slukker vi for gryden og lader den stå i et par minutter for at køle af og trække. Si det og køl.

Så er rødbederne kogt møre og så skal de skrælles.

Og så blender vi dem så vi ender med en rødbedepuré.

Så tager vi 80gr. rørsukker.

Et lille skvæt mørk sirup for at give en let brændt smag.

6 æggeblommer.

Æg og sukker piskes godt stive.


Imens det pisker derudaf, tager vi 4dl fløde og rødbede pureen, blander det sammen i en gryde og koger det op. Når det er begyndt at koge tager vi gryden af bluset og lader det køle i 2 minutter.

Jeg hælder det over på en kande da det er nemmere at hælde op i køkkenmaskinen.

Og så hælder vi rødbede fløden op til æggemassen som begynder at legere (tykne) imens der bliver pisket.

Pisk det hele godt sammen i et par minutter så vi får en godt luftige masse.

Efter det hele er pisket og godt luftigt hældes det over i en plastbeholder og skal i fryseren. Det kan selvfølgelig køres på ismaskine, men det er ikke nødvendigt. Bare husk at lade isen stå i “bløde” lidt op inden servering, så forsvinder de grove iskrystaller og isen vil fremstå blød og lækker.

Så skal vi igang med moussen og vi skal bruge 200gr hvid chokolade.

Det skal hakkes.

Og smeltes i en gryde sammen med 150gr fløde og fennikel fløden. Det skal kun lige smelte ikke varmes og ikke koges. Så snart det er smeltet hældes det på siffon.

Siffonen skal “lades” med 2 kulsyre patroner, rystes godt og stilles på køl.

Hero shot!

Det var første gang med siffonen, så i kampens hede glemte jeg helt at komme lidt salt oven på rødbede isen, drysse lidt poprocks på moussen og plante 2 små rødbedeblade i rødbedeisen. men udover det, smagte det helt fantastisk.

Det lyder mærkværdigt, men det skal simpelthen smages – det er en fantastisk dessert!!!

18 kommentarer

  • Thomas

    Jeg faldt over denne ved et tilfælde, da jeg googlede fennikelfrø ifm. en indisk opskrift. Jeg ville aldrig have drømt om denne sammensætning af smage, men da jeg eks. ret godt kan lide polsk rødbedesuppe må jeg bare prøve den 🙂

    Tak for den udførlige vejledning.

  • Marianne Jensen

    Jeg faldt også tilfældigt over denne opskrift da jeg googlede rødebedeis. Havde da afprøvet basilikum is og fået mod på lidt mere. De sidste 4 gange vi har haft gæster har vi lavet denne dessert. Det smager himmelsk og så er det en kæmpe fornøjelse, at se folks reaktion når de høre hvad det er og når de så smager sammensætningen. Alle ligger ned og har fået en ordentlig basker på opleveren! Husk endelig salt flager på toppen. Det gør en ret stor forskel.

  • Jan

    Det glæder mig at i kunne lide den og folk reagerer altid overrasket når de finder ud af hvad det er 😉
    Du burde prøve selleri isen, den er nærmest endnu bedre!

  • Benjamin Esbjerg

    Hej Jan!

    Kan ikke rigtig forstå mængderne i moussen… Altså 150 g. chokolade og ½ dl. fløde?
    Kan jeg godt forstørre mængderne? Det er meget lidt, og vi vil bruge den til vores grundforløbseksamen. Skal der så mere kulsyre i sifonen? Eller rettere – hvor meget?

    Mange tak!

    KH
    Benjamin

  • Jan

    Siphonen pisker det op til 4-5 gang størrelse og det er en ret tung creme, så mindre potioner passer fint.
    Du kan sagtens forstørre mængderne, hvis du fordobler ville jeg nok lige give den en ekstra patron i siphonen, men der må i nok eksperimentere lidt, da jeg ikke selv har prøvet det.

    God fornøjelse, lyder spændende.

  • Benjamin

    Lyder godt! Mange tak!
    Noget, man skal være specielt opmærksom på, når man bruger sifon?
    Hilsen
    Benjamin

    P.S. – Tak for en fed blog! Glæder mig til nye posts!!!!

  • Jan

    Sørg for at den peger nedad 😉

    Næh….vend siphonen på hovedet når i fylder patroner på den.
    Og ryst derefter siphonen. Det skulle gøre at det bliver optaget i væsken.

    Og tak 😉

    Og vend endelig tilbage med resultatet!!!

  • Jacob

    Super spændende dessert, den skal prøves til nyttårsmaden. Men. Hvor mange anretninger er der til i den her opskrift?

  • Jan

    Hej og god jul!

    Der burde være is til ca. 10 pers og hvis man holder lidt igen med skummet så er der til 5 pers.

    God fornøjelse

  • Christian Pernoe

    Hej Jan
    Jeg har været ude for at isen skiller. Ved du hvad det skyldes?
    Mange hilsner
    Christian

  • Jan

    Hej Christian,

    Det har jeg ikke selv oplevet og jeg har lavet retten et par gange, men jeg kan selvfølgelig også bare have været heldig 😉

    Jeg kan desværre ikke rigtigt give nogen gode tricks – beklager.

    Mvh…Jan

  • Kirsten

    Tusind tak for en fantastisk opskrift ??
    – dog lavet uden sifon, men det gik nu fint – selvom det, er sifonen kommet på ønskelisten til jul. ?
    Prikken over i`et syntes jeg var saltet og pop rocks ?
    – det var fedt at kunne kreere sådan en dessert

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *