Griseriet » Hvor lækkerierne mødes

Sauteret kyllingelever

Det er jo ikke alle der er lige begejstret for indmad, men denne dejlige frokostret er normalt et hit, også hos de “kræsne” gæster.

Det er en hurtig og meget nem ret, så det kan sagtens laves til pludseligt opståede frokoster.

Vi starter med noget godt bacon, i dette tilfælde fra slagteren på kultorvet, som efter min mening har det suverænt bedste bacon.


Imens det svitser på panden, tager vi et par fed hvidløg.

Nogle soltørrede tomater.

Som vi hakker.

Så er vi klar til kyllingeleveren, som hakkes groft.

Når baconen er færdigtstegt, kommer vi lige lidt chili flager på panden og brænder dem “let”


Dernæst kommer vi leveren på panden og sørger for at det bliver stegt godt på alle sider.
Når det er stegt godt kommer vi hvidløg, soltørrede tomater og lidt timian på panden.


Steg det i et par minutter og hæld så en god portion rødvin  på.

Nu skal det reducere til en tyk sauce.

Og så er vi klar til servering. Brug gerne IlFornaio’s Primitivo brød, det er genialt godt.
Man kan så vælge den elegante anretter stil.


Eller gå med “jeg er sulten” stilen.

Lige meget hvilken af udgaverne man vælger, smager det fantastisk.

Anders - HAHA – jeg er sulten stil…

Jeg insisterer på et snarligt gæsteindlæg på Gastromand.dk:)

Jan - Jamen det må vi jo så finde ud af 😉

Confit Byaldi m. grillet kyllingebryst.

Denne udgave er en variant af Thomas Keller’s brilliante udgave af ratatouille.
I modsætning til chef Michel Guerard som fjernede peberfrugterne og tilføjede svampe i stedet for, re-introducerede Keller peberfrugterne og tomaterne til retten igen, samt en vinaigrette.

Lad os komme igang med Pipérade’n. Vi starter med 3 peberfrugter.


Disse halveres.

Og skæres i fine stykker. Nu skal pebrene svitses på en varm stegepande indtil de er bløde.

Så finder vi 2 fed hvidløg.

Som vi hakker fint og kommer op på panden sammen med pebrene.

Find 2 forårsløg.

Hak dem fint og kom dem op på panden.

3 tomater

Hakkes fint og kommes op på panden.

Lidt frisk timian fra haven og et par laurbær blade, skal tilsættes.

Og et par stængler persille.

Nu skal det svitses indtil det væden fra tomaterne begynder at dampe af. Det må ikke blive for tørt.

Nu starter vi så op på snitningen af de øverste grøntsager. Hertil skal vi bruge en squash/courgette, aubergine og 3 tomater.


Jeg kan anbefale et skarpt mandolin jern hvis ikke man er meget snitte-med-kniv entiutiast.

Så er vi klar til at arrangere. Først kommer vi lidt pipérade op i fadet.

Min udgave synes der skulle lidt hvidvin med også. Så hæld lidt hvidvin over grøntsagerne.

Lidt skiverne rundt i fadet og skift imellem tomat, aubergine og squash. Dryp lidt vinaigrette m. balsamico, olie og timian henover grøntsagerne. Overdæk fadene med folie og stil dem i 135grader varm ovn i 2 timer. Tag derefter folien af og giv dem ca. 20min til.

Imens fadene er i ovnen, kan vi forberede kyllingen der skal på grillen. Det er ret simpelt, skær lårene af kyllingen og stop frisk timian, rosmarin og lidt salt ind under skindet på kyllingen,
pensl med lidt olie og så ud på grillen.


Små 2,5 timer senere er vi klar til at servere.

Det er en fantastisk dejlig ret. De langtidsbagte grøntsager er en stor smagseksplosion som gør sig godt sammen med den friske kylling.

Humledusk ChokoStaude

Humledusk Bryggeriet var et hobby projekt jeg dyrkede i et par år, da hjemmebrygger bølgen var på sit højeste omkring 2005.

En sidste flaske blev fundet i et hjørne af lagrings køleskabet i kælderen, med en kopi af etiketten som dokumentation for indholdet i flasken.


Denne Chokolade stout blev brygget i 2005 og var det første bryg hvor i der blev brugt Valrhona chokolade.





Smagen har udviklet sig løbende siden den blev brygget. 5 års lagring har gjort smagen rund og fyldig med en stor kompleksitet. Smagen er intet mindre end fantastisk. En af de bedste stouts jeg har smagt – I al beskedenhed selvfølgelig 😉

Den uigenkaldeligt sidste flaske Humledusk er nu tom og minderne om timelange bryg seancer, gær eksplosioner etc. kommer tilbage. Læs mere om dette bryg og håndbrygning på Humledusk.