Så blev det tid til en ny omgang Pulled Pork.
Som altid er det vigtigt med ordenligt kød, så vi starter med 2 store ØKOLOGISKE
nakkefiletter fra slagteren på kultorvet.
Nakkefiletterne skal ligge i en salt/whisky lage i 12 timer, så den skal vi lige lave.
Whiskyen var i det her tilfælde en Single Malt Bowmore Darkest. En ekstremt røget whisky som burde gå fint med det røgede kød. Det er måske lidt overkill at bruge en single malt til dette, så en “slave” whisky eller bourbon vil være helt fint i stedet for.
Vi starter med at brænde alkohlen af, så vi får fjernet de spidse smagsnoter.
Bring whiskyen i kog og sæt gryden ned på en bordskåner som i det her tilfælde står på gulvet.
Pas rigtigt godt på her!!!!! Flammerner er meget høje og det bliver meget varmt.
Hæld ca. 2 liter vand op i en gryde og kom ca. 130gr salt ned i vandet, rør rundt indtil saltet er opløst.
Hæld den afkølede afbrændte whisky op i lagen. Lig nakkefiletterne op i gryden og sørg for at de er dækket af lagen. Låg på og lad det stå koldt i min. 12 timer.
Og så blev klokken 06:02 næste morgen.
Grill starteren blev startet op med ca. 15 briketter.
Imens blev der lagt lidt bøgetræ og lidt flere kul op på grillen.
Krydderiblandingen af Paprika, Røget Paprika, masser af Salt, Peber, Hvidløgspulver, Oregano og rørsukker, blev blandet godt sammen og derefter blev det drysset ud over filetterne.
De varme kul bliver lagt op på grillen og der bliver lagt en foliebakke ovenpå.
Foliobakken skal virke som et varmeskjold, så kødet ikke bliver ramt af den direkte varme fra kullene, da det kan branke sukkeret.
Grillen skal være ca. 110grader. Og så skal det ligge på grillen indtil kernetemperaturen når 94grader.
I mens starter vi op på Mango chutneyen.
Denne chutney er simpelthen så frisk og lækker at den kan spises helt for sig selv.
3 Mangoer (desværre ikke modne) skal skrælles og hakkes groft.
2 fed hvidløg, hakkes fint.
Saften fra 1 lime
En god sjat æblecidereddike
En passende mængde rørsukker
En god potion af tørrede chilier fra sidste år høst, en blanding af Omnicolor, Brazil Multicolor, Apache, Toftegaard Citron, Peruvian Purple og Aji Benito.
Fyld gryden med vand og kog ned.
Tag det af varmen når det er rimeligt tykt og ser sådan her ud.
Fyld derefter på glas eller lignende og afkøl.
Så er det tid til BBQ saucen.
Tag 1 god sjat Cola, ca. 1,5dl (Glemte at tage et billed)
1 god sjat Tomat ketchup, ca. 4dl.
6-8 skvat Worcestershire sauce
2 spsk. hvidløgspulver (glemte også lige et billede her)
Lidt af chiliblandingen fra chutneyen
Et par striber mørk sirup.
4 spsk. hjemmelavet chili eddike.
Kog op og kog ned til væsken er tyk og afkøl så.
Så skal der laves Focacia brød.
150gr grahamsmel, 200gr durum hvede, 400gr hvedemel tipo 00 og 3 spsk. havsalt blandes sammen.
En halv pakke gær udrøres i 500gr vand.
Rør det hele godt sammen og hæld over i en smurt bageform. Dejen skal være meget våd.
Drys med rosmaring, kom plastfilm henover og lad det hæve i ca. 6 timer.
Bag i ca. 15-20 min ved 250 grader.
Så er det tid til Fennikel, grapefrugt og champignon salaten.
Start med at skære fennikel ud i tynde strimler.
Tag en bakken brune champignoner og skær dem i 4 både.
Og her gik det galt med termoterne ude ved grillen, så jeg glemte at tage billeder af at jeg filletere grapefrugterne.
Men filleter grapefrugterne og kom det hele op i en skål, sammen med olivenolie og grofthakket dild.
Det gode ved denne salat er at den fjerner det fede ved grisen, så det hele bliver meget friskere.
Nu skal vi så ud til grillen igen.
Kødet skal pensles med “mop saucen”, opskriften kan ses
her.
Når kødet har nået ca. 94grader (13 timer på grillen) er det klart til at blive “pulled”.
Beklager de rystede billeder, det væltede ned udenfor så det var lidt hektisk.
Nu skal kødet “pulles” hvilket det kan blive med en gaffel eller med fingrene.
Jeg foretrækker at bruge fingrene, fordi jeg samtidigt kan fjerne overskydende fedt etc.
Når kødet er “pulled” skal det have en eddike dressing på.
Dressingen er æblecidereddike, vand, sukker og paprika som blandes med kødet.
Dette fjerner det fede i kødet men gør ikke kødet syrligt. Det er meget diskret og gør retten noget mer frisk.
Og så er det bare at gå ombord…..Velbekomme.
PS. Hvis du vil have mere grill inspiration/tips/tricks, så er Grill Guru sagen!!!!
by Jan
Jonas - Hej Jan
Jeg er vild med din leg med ingredienserne og de sjove detaljer. 🙂
Hvor køber du ting som POP-Rocks og de andre ingredienser fra andre opskrifter? Det er jo ikke lige noget man finder i supermarkedet.
Jan - Tak tak 😉
Pop-rocks kan du få hos mcc-shop i tyskland, det er en online butik som har fantastisk mange interessante ting.
Emil - Pop-rocks kan også købes hos Specialkøbmanden, som ligger rundt omkring i landet.