-
COPENHAGEN COOKING FOR BØRN, GRØNTSAGERNE OG LAMMET.
Vi var taget ud til udendørs madskole for børn ved Grantoftegaard i Ballerup. Arrangementet er en del af Copenhagen Cooking og formålet er at få ungerne ud af byen, få fingrene ned i muldet, hive nogle grøntsager op af jorden, spise dem og ikke mindst blive begejstret over hvor godt friske og gode råvarer rent faktisk smager. Der blev plukket og snittet grøntsager, lavet ost af kærnemælk og stegt makreller over bål. Jeg skal lige starte med at sige at jeg ikke har spurgt om tilladelse til at bringe “udendørs” billederne af deltagerne, så hvis du ser dig/jer selv og ønsker billederne fjernet, så send endelig en mail og de…